我一直在使用ES6 Promise。

通常,Promise是这样构造和使用的

new Promise(function(resolve, reject){
    if (someCondition){
        resolve();
    } else {
        reject();
    } 
});

但我一直在做下面这样的事情,为了灵活起见,把决心放在外面。

var outsideResolve;
var outsideReject;
new Promise(function(resolve, reject) { 
    outsideResolve = resolve; 
    outsideReject = reject; 
});

后来

onClick = function(){
    outsideResolve();
}

这很好,但是否有更简单的方法来做到这一点?如果不是,这是一个好的实践吗?


当前回答

有点晚了,但另一种方法是使用Deferred对象。你基本上有相同数量的样板文件,但是如果你想要传递它们并且可能在它们的定义之外解析,这很方便。

天真的实现:

class Deferred {
  constructor() {
    this.promise = new Promise((resolve, reject)=> {
      this.reject = reject
      this.resolve = resolve
    })
  }
}

function asyncAction() {
  var dfd = new Deferred()

  setTimeout(()=> {
    dfd.resolve(42)
  }, 500)

  return dfd.promise
}

asyncAction().then(result => {
  console.log(result) // 42
})

ES5版本:

function Deferred() {
  var self = this;
  this.promise = new Promise(function(resolve, reject) {
    self.reject = reject
    self.resolve = resolve
  })
}

function asyncAction() {
  var dfd = new Deferred()

  setTimeout(function() {
    dfd.resolve(42)
  }, 500)

  return dfd.promise
}

asyncAction().then(function(result) {
  console.log(result) // 42
})

其他回答

简单:

var promiseResolve, promiseReject;

var promise = new Promise(function(resolve, reject){
  promiseResolve = resolve;
  promiseReject = reject;
});

promiseResolve();

我在2015年为我的框架提出了一个解决方案。我把这种类型的承诺称为任务

function createPromise(handler){
  var resolve, reject;

  var promise = new Promise(function(_resolve, _reject){
    resolve = _resolve; 
    reject = _reject;
    if(handler) handler(resolve, reject);
  })
  
  promise.resolve = resolve;
  promise.reject = reject;
  return promise;
}


// create
var promise = createPromise()
promise.then(function(data){ alert(data) })

// resolve from outside
promise.resolve(200)

有点晚了,但另一种方法是使用Deferred对象。你基本上有相同数量的样板文件,但是如果你想要传递它们并且可能在它们的定义之外解析,这很方便。

天真的实现:

class Deferred {
  constructor() {
    this.promise = new Promise((resolve, reject)=> {
      this.reject = reject
      this.resolve = resolve
    })
  }
}

function asyncAction() {
  var dfd = new Deferred()

  setTimeout(()=> {
    dfd.resolve(42)
  }, 500)

  return dfd.promise
}

asyncAction().then(result => {
  console.log(result) // 42
})

ES5版本:

function Deferred() {
  var self = this;
  this.promise = new Promise(function(resolve, reject) {
    self.reject = reject
    self.resolve = resolve
  })
}

function asyncAction() {
  var dfd = new Deferred()

  setTimeout(function() {
    dfd.resolve(42)
  }, 500)

  return dfd.promise
}

asyncAction().then(function(result) {
  console.log(result) // 42
})

公认的答案是错误的。使用范围和引用非常简单,尽管这可能会让Promise纯粹主义者生气:

const createPromise = () => {
    let resolver;
    return [
        new Promise((resolve, reject) => {
            resolver = resolve;
        }),
        resolver,
    ];
};

const [ promise, resolver ] = createPromise();
promise.then(value => console.log(value));
setTimeout(() => resolver('foo'), 1000);

我们实际上是在创建promise时获取resolve函数的引用,并返回该引用,以便可以在外部设置它。

在一秒钟内控制台将输出:

> foo

helper方法可以减轻这种额外的开销,并给您同样的jQuery感觉。

function Deferred() {
    let resolve;
    let reject;
    const promise = new Promise((res, rej) => {
        resolve = res;
        reject = rej;
    });
    return { promise, resolve, reject };
}

用法是

const { promise, resolve, reject } = Deferred();
displayConfirmationDialog({
    confirm: resolve,
    cancel: reject
});
return promise;

它类似于jQuery

const dfd = $.Deferred();
displayConfirmationDialog({
    confirm: dfd.resolve,
    cancel: dfd.reject
});
return dfd.promise();

不过,在用例中,这种简单的本机语法就可以了

return new Promise((resolve, reject) => {
    displayConfirmationDialog({
        confirm: resolve,
        cancel: reject
    });
});